Lyngby-Taarbæk Harmoniorkester

De Tre Musketerer i Ulvedalene.

Tilbageblik 22/5-2010 - 15/8-2010.

Klik på de små billeder for at se billedet i fuld størrelse.
Det store billede åbnes i et nyt vindue, klik på billedet for at lukke vinduet igen.

De Tre Musketerer er forbi, og derfor er det tid til et lille tilbageblik.
Ikke kun på scenen i Ulvedalene var der drama, også for børnene blev der i weekenderne i juni måned under overskriften Musketer-akademiet arrangeret drabelige fægtekampe, oplæring i musketer-dyder, skattejagt og meget mere.

I så langt et prøve- og forestillingsforløb som for De Tre Musketerer er der forskellige måder at lade op og stresse af på. f.eks. koret, der "varmer op" liggende, og et improviseret badminton-spil omkring et tøjstativ!
Og så var der jo fodbold-VM i løbet af juni. Her er der i forestillingens pause trængsel omkring tv-skærmen for at overvære, at Danmark bliver slået ud af turneringen af Japan!
Desværre var der undervejs også en del regnvejsaflysninger. Så er der ikke andet at gøre, end at pakke sammen og tage hjem igen med uforrettet sag.

Efter næsten 40 forestillinger er det blevet d. 4. juli, og sidste forestilling af De Tre Musketerer. Ligesom på premieredagen er der en særlig anspændt stemning, nu af en blanding af lettelse og vemod.
De flotte kostumer bliver foreviget på talrige fotografier, og der er en livlig snak de forskellige medvirkende imellem under den sidste samling før forestillingsstart.

Også i orkestergraven er der afslutningsstemning. Orkesterets dirigent Inge Fabricius får blomster, og takker derefter alle orkesterets musikere for en stor indsats.
Og så er det sidste gang, at orkesteret undervejs i forestillingen får besøg af et antal sangere fra Elverhøjkoret, som under hver forestilling, og iført diverse fantasifulde kostumer, har leveret "backing-sang" til et par af numrene.

I pausen mellem 1. og 2. akt samles alle de medvirkende for sidste gang i "Landsbyen" bag Kamelryggen til en velfortjent pause, og her er der ingen forskel på, om man er musketer, kardinal, kammerjomfru, dronning eller noget helt andet!
Også kongen af Frankrig, i skikkelse af Søren Sætter-Lassen, slipper nu for hver aften at skulle sminkes så man tror, at han netop har fået sin jernmaske taget af.
Og efter den traditionelle trompetfanfare fra toppen af Bastillen kan også orkesterets trompetister gå til 2. akt af den sidste opførelse af De Tre Musketerer i Ulvedalene, sommeren 2010.

5. juli 2010:
Allerede dagen efter den sidste forestilling starter nedtagningen af hele sceneområdet.
Hele orkestergraven bliver tømt for slagtøjsinstrumenter, nodestativer og andet udstyr, som altsammen læsses på en vogn for at blive transporteret til orkesterets faste øvelokale i Lyngby Kulturhus.
Og inden middag er der fuld gang i afmonteringen af tilskuertribunerne og nedpakning af alt det tekniske udstyr til lyd og lyd.

11. juli 2010:
Og herefter går det stærkt. Kun en uge efter den sidste forestilling er hele tilskuertribunen fjernet, så kun nogle trapper og alle de jordskruer, som konstruktionen har hvilet på, er tilbage. Og i løbet af få dage vil også det være kørt bort fra Dyrehaven. Det meste af scenen er væk, og det engang så stolte kongeslot Louvre er forvandlet til en bunke forvredent aluminium! Kun Bastillen er endnu nogenlunde intakt.
Væk er også hele "Landsbyen" med dens skurvogne og containere, så Ulvedalene vil snart ligne sig selv igen.

17. juli 2010:
Små to uger er gået siden sidste forestilling af De Tre Musketerer, og det meste af området omkring Ulvedalene er ført tilbage til sit oprindelige udseende.
Bakken, hvor tilskuertribunen var placeret, er nu helt ryddet, blot mangler metalskruerne at blive drejet ned i jorden og tildækket. Hele den imponerende Bastille-bygning er pist væk, og bortset fra nogle få dele af den jernkonstruktion, som bar Louvre-slottet, er også hele scenen væk.

Alle indgangene til scene-kælderen bliver forseglet med store betonplader, inden bygningen bliver tildækket, ligesom div. ventilationshuller i konstruktionen bliver proppet til. Så vil det vise sig, når bygningen bliver gravet ud igen om nogle år, om dette er tilstrækkeligt til at bevare det indre af bygningen intakt!
Bag ved Kamelryggen, hvor "Landsbyen" med alle dens skurvogne og containere var placeret, er alt nu væk, og kun den permanente transformatorstation, som kan forsyne hele teaterområdet med strøm, er tilbage.

15. august 2010:
Så er stort set alle spor efter De Tre Musketerer slettet. Kun nogle få jordbunker ligger tilbage, og når bevoksningen til næste sommer atter dækker skovbunden vil det ikke længere være til at gætte, at der her ligger en stor betonkonstruktion. På bakken overfor Kamelryggen er de mange hundrede skruer, som bar tilskuertribunerne, drejet ned under jordoverfladen og dækket til, så de er klar til næste gang, der skal spilles teater i Dyrehaven. Og bag Kamelryggen ånder alt igen fred og ro. Ulvedalene, som i sommers var rammen omkring mere end 85.000 tilskueres teateroplevelse, er atter blot en lille plet i den store skov.

På gensyn i Dyrehaven til næste forestilling.

[Forside]

De Tre Musketerer er forbi, og derfor er det tid til et lille tilbageblik. Ikke kun på scenen i Ulvedalene var der drama, også for børnene blev der i weekenderne i juni måned under overskriften Musketer-akademiet arrangeret drabelige fægtekampe, oplæring i musketer-dyder, skattejagt og meget mere.


	I så langt et prøve- og forestillingsforløb som for De Tre Musketerer er der forskellige måder at lade op og stresse af på. f.eks. koret, der "varmer op" liggende, og et improviseret badminton-spil omkring et tøjstativ! Og så var der jo fodbold-VM i løbet af juni. Her er der i forestillingens pause trængsel omkring tv-skærmen for at overvære, at Danmark bliver slået ud af turneringen af Japan! Desværre var der undervejs også en del regnvejsaflysninger. Så er der ikke andet at gøre, end at pakke sammen og tage hjem igen med uforrettet sag.


Efter næsten 40 forestillinger er det blevet d. 4. juli, og sidste forestilling af De Tre Musketerer. Ligesom på premieredagen er der en særlig anspændt stemning, nu af en blanding af lettelse og vemod. De flotte kostumer bliver foreviget på talrige fotografier, og der er en livlig snak de forskellige medvirkende imellem under den sidste samling før forestillingsstart.





	Også i orkestergraven er der afslutningsstemning. Orkesterets dirigent Inge Fabricius får blomster, og takker derefter alle orkesterets musikere for en stor indsats. Og så er det sidste gang, at orkesteret undervejs i forestillingen får besøg af et antal sangere fra Elverhøjkoret, som under hver forestilling, og iført diverse fantasifulde kostumer, har leveret "backing-sang" til et par af numrene.

I pausen mellem 1. og 2. akt samles alle de medvirkende for sidste gang i "Landsbyen" bag Kamelryggen til en velfortjent pause, og her er der ingen forskel på, om man er musketer, kardinal, kammerjomfru, dronning eller noget helt andet! Også kongen af Frankrig, i skikkelse af Søren Sætter-Lassen, slipper nu for hver aften at skulle sminkes så man tror, at han netop har fået sin jernmaske taget af. Og efter den traditionelle trompetfanfare fra toppen af Bastillen kan også orkesterets trompetister gå til 2. akt af den sidste opførelse af De Tre Musketerer i Ulvedalene, sommeren 2010.

	5. juli 2010: Allerede dagen efter den sidste forestilling starter nedtagningen af hele sceneområdet. Hele orkestergraven bliver tømt for slagtøjsinstrumenter, nodestativer og andet udstyr, som altsammen læsses på en vogn for at blive transporteret til orkesterets faste øvelokale i Lyngby Kulturhus. Og inden middag er der fuld gang i afmonteringen af tilskuertribunerne og nedpakning af alt det tekniske udstyr til lyd og lyd.

11. juli 2010: Og herefter går det stærkt. Kun en uge efter den sidste forestilling er hele tilskuertribunen fjernet, så kun nogle trapper og alle de jordskruer, som konstruktionen har hvilet på, er tilbage. Og i løbet af få dage vil også det være kørt bort fra Dyrehaven. Det meste af scenen er væk, og det engang så stolte kongeslot Louvre er forvandlet til en bunke forvredent aluminium! Kun Bastillen er endnu nogenlunde intakt. Væk er også hele "Landsbyen" med dens skurvogne og containere, så Ulvedalene vil snart ligne sig selv igen.




	17. juli 2010: Små to uger er gået siden sidste forestilling af De Tre Musketerer, og det meste af området omkring Ulvedalene er ført tilbage til sit oprindelige udseende. Bakken, hvor tilskuertribunen var placeret, er nu helt ryddet, blot mangler metalskruerne at blive drejet ned i jorden og tildækket. Hele den imponerende Bastille-bygning er pist væk, og bortset fra nogle få dele af den jernkonstruktion, som bar Louvre-slottet, er også hele scenen væk.


Alle indgangene til scene-kælderen bliver forseglet med store betonplader, inden bygningen bliver tildækket, ligesom div. ventilationshuller i konstruktionen bliver proppet til. Så vil det vise sig, når bygningen bliver gravet ud igen om nogle år, om dette er tilstrækkeligt til at bevare det indre af bygningen intakt! Bag ved Kamelryggen, hvor "Landsbyen" med alle dens skurvogne og containere var placeret, er alt nu væk, og kun den permanente transformatorstation, som kan forsyne hele teaterområdet med strøm, er tilbage.

	15. august 2010: Så er stort set alle spor efter De Tre Musketerer slettet. Kun nogle få jordbunker ligger tilbage, og når bevoksningen til næste sommer atter dækker skovbunden vil det ikke længere være til at gætte, at der her ligger en stor betonkonstruktion. På bakken overfor Kamelryggen er de mange hundrede skruer, som bar tilskuertribunerne, drejet ned under jordoverfladen og dækket til, så de er klar til næste gang, der skal spilles teater i Dyrehaven. Og bag Kamelryggen ånder alt igen fred og ro. Ulvedalene, som i sommers var rammen omkring mere end 85.000 tilskueres teateroplevelse, er atter blot en lille plet i den store skov.